Vesterbro er ikke som de andre brokvarterer i hverken København eller nogen anden dansk by. Det er et samfund helt for sig selv. I dag kan det være svært at genkende det hårde miljø fra Pusher i den trendy og moderne Vesterbro, der er fyldt med hipstere, cafeer, spændende spisesteder og dyre boliger, men en del af Vesterbro er stadig uforanderlig.
Det er i området fra Gasværksvej ned til Hovedbanen. På den korte rute kommer man både forbi stripklubber, piger, der sælger sig selv på fliserne, narkomaner ved Maria Kirkeplads, dealere og Mændenes Hjem. Og det er kun på Istedgade.
Et lille område af Vesterbro, der er endnu mere ualmindeligt, end resten af kvarteret. Et område, der skaber perfekte rammer for filmen Pusher, ligesom det er den kulisse, Dan Turell brugte i sine romaner om den navnløse journalist, der o
pklarer mordgåder på det hårde Vesterbro.
Her er der stadig klassiske værtshuse, her er der hjemløse, der er mænd, der bruger Mændenes Hjem, for der er ikke andre steder, de kan være. Der er Reden, som er for alle de kvinder, der lever et hårdt og ofte urimeligt liv med at sælge sig selv, der er Maria Kirke, hvor narkomaner får lov til at sidde i fred. Så har de et mikroskopisk helle i en verden, der ikke har været deres ven.
Det er ikke svært at forestille sig, at Frank og Tonny har huseret her. Det er heller ikke svært at forestille sig, at der er personer som Milo derude, der er villige til at gå meget, meget langt for at tjene masser af penge på andres ulykke, og som slår ned på dem, der træder ved siden af, med meget hård hånd.