Den danske gangsterfilm Pusher blev lanceret i de danske biografer helt tilbage i 1996. Siden dengang har den opnået regulær kultfilmstatus, og det er ikke uden grund. For her har vi med en yderst velproduceret film at gøre, og den har på mange måder skabt fundamentet for alle kommende gangsterfilm i Danmark. Men hvor kan du egentlig se Pusher henne den dag i dag? Det ser vi nærmere på i artiklen her.
Kan streames online
Pusher kan naturligvis streames online. Da filmen kom på markedet i 1996 var filmstreaming ikke noget, den almene borger på nogen som helst måde kendte til, selv om internettet dog alligevel på det tidspunkt så småt var begyndt at blive allemandseje. Hastigheden på internettet var dog alt for lav til, at man kunne streame videoklip i god opløsning, så der skulle altså gå et par årtier, før filmstreaming for alvor slog til.
I dag kan du dog streame Pusher på adskillige onlinetjenester, blandt andet Netflix, Blockbuster samt YouTube. På sidstnævnte tjeneste kan filmen lejes, pt. til en pris på 29 kroner. På Netflix kan du med et månedligt betalt abonnement streame filmen så mange gange, du ønsker det. Uden tvivl glimrende løsninger for alle dem som ønsker at gense denne kultfilm.
Kan også købes som fysisk film
Er du mere til at købe dine film i fysisk format, så kan du heldigvis også gøre dette. Pusher fås nemlig både som enkeltstående film på både DVD samt blu-ray, men kan faktisk også fås i en lækker trilogi-boks, hvor du altså får adgang til alle tre film i serien. Det er lækkert, og i særdeleshed for de kræsne samlere. Det gør det let og enkelt at smide filmene på den helt store skærm, og gerne med det gode lydsystem koblet på. Så er det næsten som at være i biografen igen, akkurat som det var dengang tilbage i 90’erne da filmene blev vist for første gang.