I august 1996 skete noget monumentalt på det danske filmmarked. Filmen “Pusher” blev lanceret i biograferne landet over, og den skulle gå hen og blive en publikumssucces uden lige. Filmen var i øvrigt filminstruktøren Nicolas Winding Refns debut, og han har i de efterfølgende årtier bygget videre på successen og har lanceret adskillige andre populære film. Med snart 25 år på banen er det ikke nogen overraskelse, at datidens teknologi adskiller sig markant fra nutidens. I artiklen her dykker vi ned i det emne.
Datidens teknikgadgets var knap så avancerede
I 1996 var mobiltelefonen så småt begyndt at slå igennem på det danske marked. På dette tidspunkt sad Nokia tungt på tronen, og i de efterfølgende år gik de fleste, særligt de unge, rundt med en Nokia 3310 i lommen, og der blev gerne spillet “Snake” i frikvartererne.
I kontrast til dette har vi nutidens teknikgadgets, som for folk fra 1996 nærmest må fremstå som ren science fiction. Tag blot sådan noget som før omtalte mobiltelefoner. Hvor de i 1996 mest af alt kunne karakteriseres som små mursten, så er de i dag små transportable mini-computere. Farveskærmene har således for længst gjort deres indtog, og hvor man i 1996 gik på internettet via et larmende 56K-modem (hvis man da var så heldig overhovedet at kunne dette), så er man i dag konstant online via sin smartphone i lommen.
Skuespillerne tog givetvis hjem og så flow-TV efter endt arbejdsdag
Filmen Pusher blev som nævnt en kæmpesucces i biograferne. Ikke blot i Danmark, men også i de fleste af de 50 andre lande, som filmen blev solgt til. Det blev på samme vis også en gigantsucces for de i dag nok så kendte skuespillere Mads Mikkelsen, Laura Drasbæk og Kim Bodnia. Og netop disse skuespillere tog givetvis hjem efter endt arbejdsdag og tændte for deres billedrørs-TV. På disse så de ganske givet flow-TV. Her har teknologien også for længst indhentet fortiden. For hvor man som nævnt for årtier siden aften efter aften mødtes foran skærmen for at se programmer når de blev sendt, så er det i dag langt mere normalt, at man streamer sit “content” via services som YouTube, Netflix og Viaplay. Og det sker naturligvis “on demand”.
Der er således sket ufatteligt meget med teknologien siden Pushers indtog i 1996. Gad vide hvad der mon kommer til at ske over de næste 25 år? Det er formentlig helt vildt hvad der er udsigt til af teknologiske landvindinger.